Sydafrikas belægningsindustri, klimaændringer og plastforurening

Drivhusgasser forårsaget af et højt udbud af fossile brændstoffer og dårlig affaldshåndtering er to af de største udfordringer, som Afrikas belægningsindustri står over for, og derfor er det vigtigt at innovere bæredygtige løsninger, der ikke blot sikrer industriens bæredygtighed, men også sikrer producenter og aktører i hele værdikæden minimale forretningsudgifter og høj indtjening.

Eksperter opfordrer nu til øget fokus på energiforbrug og praksis før forbrug, når det kommer til emballage, for at reducere engangsaffald, hvis regionen effektivt skal bidrage til netto-nul inden 2050 og udvide cirkulariteten i belægningsindustriens værdikæde.

Sydafrika
I Sydafrika har den store afhængighed af fossile energikilder til at drive driften af ​​overfladebehandlingsanlæg og manglen på velregulerede og håndhævelige procedurer for bortskaffelse af affald tvunget nogle af landets overfladebehandlingsvirksomheder til at vælge investeringer i ren energiforsyning og emballageløsninger, der kan genbruges og genanvendes af både producenter og deres forbrugere.

For eksempel siger Polyoak Packaging, en virksomhed med base i Cape Town, der specialiserer sig i design og fremstilling af miljøansvarlig stiv plastemballage til fødevarer, drikkevarer og industrielle applikationer, at klimaforandringer og plastforurening, som delvist tilskrives fremstillingssektoren, herunder belægningsindustrien, er to af verdens "ondsindede problemer", men hvor der findes løsninger for innovative aktører på markedet for belægninger.

Cohn Gibb, virksomhedens salgschef, udtalte i juni 2024 i Johannesburg, at energisektoren tegner sig for mere end 75 % af drivhusgasemissionerne, hvor den globale energi kommer fra fossile brændstoffer. I Sydafrika tegner fossile brændstoffer sig for op til 91 % af landets samlede energi sammenlignet med 80 % globalt, hvor kul dominerer den nationale elforsyning.

"Sydafrika er den 13. største udleder af drivhusgasser globalt og har den mest kulstofintensive energisektor af G20-landene," siger han.

Eskom, Sydafrikas elselskab, "er en førende global producent af drivhusgasser, da det udleder mere svovldioxid end USA og Kina tilsammen," bemærker Gibb.

De høje udledninger af svovldioxid har konsekvenser for Sydafrikas fremstillingsprocesser og -systemer, hvilket udløser behovet for rene energimuligheder.
Ønsket om at støtte de globale bestræbelser på at reducere udledninger fra fossile brændstoffer og skære ned på egne driftsomkostninger, samt afbøde den vedvarende belastningsnedbringelse som følge af Eskoms omkostninger, har drevet Polyoak til vedvarende energi, der vil føre til, at virksomheden genererer næsten 5,4 millioner kWh årligt.

Den genererede rene energi "ville spare 5.610 tons CO2-udledning årligt, hvilket ville kræve 231.000 træer om året at absorbere," siger Gibb.

Selvom den nye investering i vedvarende energi er utilstrækkelig til at understøtte Polyoaks drift, har virksomheden i mellemtiden investeret i generatorer for at sikre en uafbrudt strømforsyning under belastningsafbrydelser for at opnå optimal produktionseffektivitet.

Andre steder siger Gibb, at Sydafrika er et af de lande med de værste affaldshåndteringspraksisser i verden, og at det ville kræve innovative emballageløsninger fra producenter af belægninger at reducere mængden af ​​ikke-genanvendeligt og ikke-genanvendeligt affald i et land, hvor op til 35 % af husstandene ikke har nogen form for affaldsindsamling. En stor andel af det genererede affald dumpes ulovligt og bortskaffes i affaldscontainere, der ofte udvider uformelle bosættelser, ifølge Gibb.

Genanvendelig emballage
Den største udfordring inden for affaldshåndtering kommer fra plast- og belægningsemballagevirksomheder og -leverandører, der har mulighed for at reducere belastningen på miljøet gennem langtidsholdbar, genanvendelig emballage, der nemt kan genbruges, hvis det er nødvendigt.

I 2023 udviklede Sydafrikas ministerium for skovbrug, fiskeri og miljø landets retningslinjer for emballage, der dækker fire kategorier af emballagestrømme af metaller, glas, papir og plast.

Retningslinjen, sagde ministeriet, er at hjælpe med at "reducere mængden af ​​emballage, der ender på lossepladser, ved at forbedre produktdesign, øge kvaliteten af ​​produktionspraksis og fremme affaldsforebyggelse."

"Et af hovedmålene med denne emballageretningslinje er at hjælpe designere inden for alle former for emballage med en bedre forståelse af de miljømæssige konsekvenser af deres designbeslutninger og dermed fremme god miljøpraksis uden at begrænse valgmulighederne," sagde den tidligere DFFE-minister Creecy Barbara, der siden er blevet flyttet til transportministeriet.

Gibb siger, at virksomhedens ledelse hos Polyoak har skubbet fremad med sin papiremballage, der fokuserer på "genbrug af kartoner for at redde træer." Polyoaks kartoner er lavet af fødevaregodkendt karton af sikkerhedsmæssige årsager.

"I gennemsnit kræver det 17 træer at producere et ton kulstofplade," siger Gibb.
"Vores kartonreturordning muliggør genbrug af hver karton i gennemsnit fem gange," tilføjer han og nævner milepælen i 2021 med at købe 1600 tons nye kartoner og genbruge dem, hvilket sparer 6.400 træer."

Gibb anslår, at genbrug af kartoner på mere end et år vil spare 108.800 træer, hvilket svarer til en million træer på 10 år.

DFFE anslår, at mere end 12 millioner tons papir og papiremballage er blevet genbrugt i landet i de sidste 10 år, og regeringen siger, at mere end 71 % af det genbrugelige papir og den emballage blev indsamlet i 2018, hvilket beløber sig til 1.285 millioner tons.

Men den største udfordring for Sydafrika, ligesom i mange afrikanske lande, er den stigende uregulerede bortskaffelse af plastik, især plastikpellets eller -nurdles.

"Plastindustrien skal forhindre spild af plastikpellets, -flager eller -pulver i miljøet fra produktions- og distributionsfaciliteter," sagde Gibb.

I øjeblikket kører Polyoak en kampagne kaldet 'catch that pellet drive', der har til formål at forhindre plastikpiller, før de ender i Sydafrikas regnvandsafløb.

"Desværre bliver plastikkugler forvekslet med velsmagende måltider for mange fisk og fugle, efter at de er gledet gennem regnvandsafløbene, hvor de ender i vores floder, nedstrøms ud i havet og til sidst skyllet op på vores strande."

Plastikkuglerne stammer fra mikroplastik udvundet af dækstøv og mikrofiber fra vask og tørretumbling af nylon- og polyestertøj.

Mindst 87 % af mikroplastik er blevet handlet i vejmarkeringer (7 %), mikrofibre (35 %), bystøv (24 %), dæk (28 %) og nudler (0,3 %).

Situationen vil sandsynligvis fortsætte, da DFFE siger, at Sydafrika "ikke har nogen storstilede programmer for håndtering af forbrugsaffald til separation og forarbejdning af bionedbrydelig og komposterbar emballage".

"Som følge heraf har disse materialer ingen iboende værdi for formelle eller uformelle affaldsindsamlere, så produkterne vil sandsynligvis forblive i miljøet eller i bedste fald ende på lossepladsen," sagde DFFE.

Dette er på trods af eksistensen af ​​forbrugerbeskyttelseslovens afsnit 29 og 41 og standardloven af ​​2008s afsnit 27(1) og {2), der forbyder falske, vildledende eller bedrageriske påstande vedrørende produkteingredienser eller ydeevneegenskaber samt virksomheders mulighed for falsk at påstå eller operere på en måde, der sandsynligvis "vil skabe det indtryk, at produkter overholder en sydafrikansk national standard eller andre publikationer fra SABS".

På kort til mellemlang sigt opfordrer DFFE virksomheder til at reducere miljøpåvirkningen af ​​produkter og tjenester gennem hele deres livscyklus, "da klimaforandringer og bæredygtighed er samfundets største udfordringer i dag, er det altafgørende for."