Eksperter efterlyser nu øget fokus på energiforbrug og praksis før forbrug, når det kommer til emballage for at reducere engangsaffald.
Drivhusgas (GHG) forårsaget af høje fossile brændstoffer og dårlig affaldshåndteringspraksis er to af de førende udfordringer, som Afrikas belægningsindustri står over for, og derfor haster det med at innovere bæredygtige løsninger, der ikke kun sikrer industriens bæredygtighed, men også sikrer producenter og aktører værdikæde med minimale forretningsudgifter og høj indtjening.
Eksperter efterlyser nu øget fokus på energiforbrug og praksis før forbrug, når det kommer til emballage for at reducere engangsaffald, hvis regionen effektivt skal bidrage til netto-nul i 2050 og udvide cirkulæriteten i coatingindustriens værdikæde.
Sydafrika
I Sydafrika har den store afhængighed af fossildrevne energikilder til at drive coatinganlægs drift og fraværet af velregulerede og håndhævede procedurer for affaldsbortskaffelse tvunget nogle af landets coatingvirksomheder til at vælge investeringer i ren energiforsyning og emballageløsninger som kan genbruges og genbruges af både producenterne såvel som deres forbrugere.
For eksempel siger Cape Town-baserede Polyoak Packaging, en virksomhed, der er specialiseret i design og fremstilling af miljømæssig ansvarlig stiv plastemballage til fødevarer, drikkevarer og industrielle anvendelser, klimaændringer og plastikforurening, som delvist tilskrives fremstillingssektoren, herunder belægningsindustrien, er to af verdens "ugudelige problemer", men for hvilke løsninger er tilgængelige for innovative aktører på belægningsmarkedet.
Cohn Gibb, virksomhedens salgschef, sagde i Johannesburg i juni 2024, at energisektoren tegner sig for mere end 75 % af drivhusgasemissionerne med den globale energi, der stammer fra fossile brændstoffer. I Sydafrika tegner fossile brændstoffer sig for op til 91 % af landets samlede energi sammenlignet med 80 % globalt, hvor kul dominerer den nationale elforsyning.
"Sydafrika er den 13. største drivhusgasudleder globalt med den mest kulstofintensive energisektor i G20-landene," siger han.
Eskom, Sydafrikas elforsyning, "er en top global producent af drivhusgasser, da det udleder mere svovldioxid end USA og Kina tilsammen," bemærker Gibb.
De høje emissioner af svovldioxid har konsekvenser for Sydafrikas fremstillingsproces og systemer, hvilket udløser behovet for rene energimuligheder.
Ønsket om at støtte den globale indsats for at reducere emissioner drevet af fossile brændstoffer og skære ned på egne driftsomkostninger samt afbøde den vedvarende belastningsreduktion som følge af Eskom-omkostninger, har drevet Polyoak til vedvarende energi, som ville få virksomheden til at generere næsten 5,4 millioner kwh årligt .
Den genererede rene energi "ville spare 5.610 tons CO2-emissioner årligt, hvilket ville kræve 231.000 træer om året at absorbere," siger Gibb.
Selvom den nye investering i vedvarende energi er utilstrækkelig til at understøtte Polyoaks drift, har virksomheden i mellemtiden investeret i generatorer for at sikre uafbrudt strømforsyning under loadshedding for optimal produktionseffektivitet.
Andetsteds siger Gibb, at Sydafrika er et af de lande med den værste affaldshåndteringspraksis i verden, og at det ville kræve emballageinnovationsløsninger fra belægningsproducenter for at reducere mængden af ikke-genanvendeligt og ikke-genanvendeligt affald i et land, hvor op til 35 % af husstandene har ingen form for affaldsindsamling. En stor del af det genererede affald bliver ulovligt dumpet og bortskaffet i vandløb, hvilket ofte udvider uformelle bosættelser, ifølge Gibb.
Genanvendelig emballage
Den største affaldshåndteringsudfordring kommer fra plast- og belægningsemballagevirksomheder, og leverandører har mulighed for at reducere belastningen på miljøet gennem langtidsholdbar genanvendelig emballage, der let kan genbruges, hvis det er nødvendigt.
I 2023 udviklede Sydafrikas Department of Forestry and Fisheries and the Environment landets emballagevejledning, der dækker fire kategorier af emballagematerialestrømme af metaller, glas, papir og plast.
Retningslinjen, sagde afdelingen, er at hjælpe med at "reducere mængden af emballage, der ender på lossepladser, ved at forbedre produktdesign, øge kvaliteten af produktionspraksis og fremme affaldsforebyggelse."
"Et af hovedformålene med denne emballagevejledning er at hjælpe designere i alle former for emballage med en bedre forståelse af de miljømæssige konsekvenser af deres designbeslutninger og dermed fremme god miljøpraksis uden at begrænse valgmuligheder," sagde den tidligere DFFE-minister Creecy Barbara, som er siden flyttet til transportafdelingen.
Hos Polyoak, siger Gibb, har virksomhedens ledelse skubbet videre med sin papiremballage, der fokuserer på "genbrug af kartoner for at redde træer." Polyoaks kartoner er lavet af fødevaregodkendt karton af sikkerhedsmæssige årsager.
"I gennemsnit tager det 17 træer at producere et ton carbonboard," siger Gibb.
"Vores kartonreturordning letter genbrugen af hver karton i gennemsnit fem gange," tilføjer han og citerer 2021-milepælen med at købe 1600 tons nye kartoner og genbruge dem og dermed spare 6.400 træer."
Gibb anslår, at genbrug af kartoner på mere end et år sparer 108.800 træer, svarende til en million træer på 10 år.
DFFE anslår, at mere end 12 millioner tons papir- og papiremballage er blevet genvundet til genanvendelse i landet i de sidste 10 år, og regeringen sagde, at mere end 71 % af genanvendeligt papir og emballage blev indsamlet i 2018, svarende til 1.285 millioner tons.
Men den største udfordring, som Sydafrika står over for, ligesom i mange afrikanske lande, er den stigende uregulerede bortskaffelse af plastik, især plastikpiller eller nurdler.
"Plastindustrien skal forhindre spild af plastikpiller, flager eller pulvere i miljøet fra fremstillings- og distributionsfaciliteter," sagde Gibb.
I øjeblikket kører Polyoak en kampagne kaldet 'catch that pellet drive', der har til formål at forhindre plastikpiller, før de kommer ind i Sydafrikas regnvandsafløb.
"Desværre bliver plastikpiller forvekslet som velsmagende måltider for mange fisk og fugle, efter at de er glidet gennem regnvandsafløbene, hvor de kommer ind i vores floder, der rejser nedstrøms i havet og til sidst skyller op på vores strande."
Plastpillerne stammer fra mikroplast, der stammer fra dækstøv og mikrofiber fra vask og tørretumbler af nylon- og polyestertøj.
Mindst 87 % af mikroplasten er blevet handlet med vejmarkeringer (7 %), mikrofibre (35 %), bystøv (24 %), dæk (28 %) og nurdler (0,3 %).
Situationen vil sandsynligvis fortsætte, da DFFE siger, at Sydafrika ikke har "ingen store post-forbruger affaldshåndteringsprogrammer til adskillelse og behandling af bionedbrydelig og komposterbar emballage.
"Som en konsekvens har disse materialer ingen iboende værdi for formelle eller uformelle affaldsindsamlere, så produkterne vil sandsynligvis forblive i miljøet eller i bedste fald ender på lossepladsen," sagde DFFE.
Dette er på trods af eksistensen af Consumer Protection Act Sections 29 og 41 og Standards Act 2008 Sections 27(1) & {2), som forbyder falske, vildledende eller vildledende påstande vedrørende produktingredienser eller ydeevnekarakteristika samt virksomheder fra at hævde eller operere i en måde, der sandsynligvis "skaber det indtryk, at produkterne overholder en sydafrikansk national standard eller andre publikationer fra SABS."
På kort til mellemlang sigt opfordrer DFFE virksomheder til at reducere miljøpåvirkningen af produkter og tjenester gennem hele deres livscyklus "da klimaændringer og bæredygtighed er samfundets største udfordringer i dag, er det altafgørende for."
Indlægstid: 22. august 2024
